Seneste nyt
Konsulenter får ny formand PDF   Email
Onsdag, 02. maj 2012 08:54

Jesper_W_Rybicki_IbsenDen 37-årige Jesper William Rybicki Ibsen er udpeget som ny formand for den syddanske konsulentsammenslutning, KonsulentNetSyd. Han afløser Henrik Andersen fra firmaet Job og Trivsel i Sønderborg.

Jesper Ibsen er uddannet eksportingeniør fra Syddansk Universitet med speciale i energi og miljø, som han læste på universitetet i Flensborg. Efter sin uddannelse etablerede har i 2004 IT-konsulentfirmaet eCo Solutions i Sønderborg.

eCo Solutions var et af de firmaer, som i 2004 var med til at grundlægge KonsulentNetSyd. Det skete for at samle de mindre konsulentfirmaer i en organisation, der er i stand til at gøre regionens virksomheder opmærksom på, at konsulentfirmaer også kan rekvireres lokalt og ikke nødvendigvis altid skal komme fra København og Aarhus. I dag tæller KonsulentNetSyd 12 større og mindre virksomheder med kontorer i hele regionen.

Samtidig med udpegningen af Jesper W.R. Ibsen som formand konstituerede bestyrelsen sig med næstformand Martin Larsen, Nordic Management i Haderslev, kasserer Finn Nordtorp fra Forretningsoptimering i Aabenraa, sekretær Per Birkelund fra KursusCentret Haderslev Handelsskole og Malene Lemann fra kommunikationsbureauet Damm & Lemann i Sønderborg.

 

 
Natur og fritid er en milliard-forretning PDF   Email
Onsdag, 18. april 2012 13:55

Landets lystfiskere brugte alene 2,4 mia. kr i 2009, og jægerne betaler årligt 91 mio. kr. til jagttegn uden at løsne et skud.

Ingen kender det nøjagtige tal, men alle er enige om, at jægere, lystfiskere og den del af outdoor folket, der holder af at vandre i naturen, samlet udgør en milliard-industri. Om det er fire eller fem milliarder der er det rigtige tal ved ingen umiddelbart.

Tal fra Fødevareministeriet viser at danske lystfiskeres samlede forbrug i 2008/09 var på 2,4 mia. kr. Naturstyrelsens opgørelser fortæller, at landets 173.000 jagttegnberettigede jægere betaler 91 mio. kr. for at være forsikrede og have lov til at gå på jagt – og det inden det første skud er afgivet.

Jægerne bruger skønsmæssigt et par hundrede millioner på vildt- og revirpleje, og salget af jagtrejser opgøres også i flere hundrede millioner. Hertil kommer de trofæer, der præger væggen i mange hjem. Ja, den pil buejægerne benytter kan let koste mellem 500 og 1.000 kr.

Danmarks Statistik ligger ikke inde med talmateriale, men i detailhandelen anslår man at butiksomsætningen i sportsbranchen ligger på mellem 700 og 800 mio. kr. til jægere og lystfiskere. Det er tal, der er renset for bl.a. skiudstyr, udstyr til motionsløbere og fodboldtøj.

Konkurrencen i specialbutikkerne er stor, og derfor er mange tilbageholdne med blot at komme med estimater, men at det er et område i hastig vækst og med stigende publikumsinteresse er alle enige om.
Derfor er det ikke overraskende, at Odense Congress Center kan melde om rekordstor tilslutning til landets største natur og fritidsudstilling ”Jagt & Outdoor 2012” i dagene fra den 13. til 15. april. I de tre dage vil jægere, fiskere og fritidsfolk fra alle egne af landet drage til Odense for at se det nyeste på en udstilling, der bl.a. i sin standopbygning kan måle sig med de største internationale messer i eksempelvis Tyskland.

Det er i Odense man finder alt i safari- og jagtrejser, henter viden om naturpleje og naturformidling, jagthunde, anskydning af vildt, ser knivmagerne smede knive, får viden og revirpleje og kan følge Danmarks mesterskabet i fluebinding.

Bag udstillingen står Odense Congress Center, Danmarks Jægerforbund, Nordisk Safari Klub, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Knivforening, DM i Fluebinding, Danmarks Våbenhandlerforening og foreningen af Danske Buejægere.

-Vi har lagt vægt på at skabe en fagmesse, hvor både den erfarne og den nysgerrige kan hente værdifuld viden og inspiration, siger messe- og eventchef Krista Kristensen. For to år siden blev udstillingen besøgt af 11.000 gæster, og det tal kan blive større i år.

Interessen for at gå på jagt er stigende, og antallet af jagttegnsberettigede er øget med 10.000 til 173.000 siden 2007. Mens det tidligere typisk var landbefolkningen, der løste jagttegn, har byboerne for alvor fået interesse for jagt. Det imødeser mange vil smitte positivt af på interessen for jagtrejser og køb af udstyr og beklædning.
-Et besøg på Jagt & Outdoor 2012 er en fantastisk visuel oplevelse og super god mulighed for at finde det udstyr du savner. Her er det meste samlet på ét sted, og alle foreninger og udstillere står klar til at give dig en kompetent og faglig korrekt information.

 
Familien Danmark vil ud i naturen PDF   Email
Onsdag, 18. april 2012 07:35
Jagt & Outdoor udstillingen i Odense havde rekordstor tilslutning og blev besøgt af 12.000 gæster

-Jeg er stadig lidt høj af begejstring. Jeg har aldrig oplevet en messe med et så stort engagement hos både udstillere og besøgende. Familien Danmark vil naturen, og er interesseret i hvad vi foretager os. Begivenheder af denne art er med til at nedbryde de fordomme, der måtte være mellem jægere og naturfredningsfolk. Vi kommer tættere på hinanden og får udvekslet synspunkter og ikke mindst viden om det arbejde, vi hver især udfører. Det siger formanden for Danmarks Jægerforbunds Kreds 5 Fyn, Arne Greve, på baggrund af weekendens store fagmesse og landsudstilling, Jagt & Outdoor 2012, i Odense Congress Center. Udstillingen havde et rekordstort antal udstillere og blev besøgt af 12.000 gæster.

På udstillingen havde Danmarks Jægerforbund bl.a. premiere på sin nye juniorklub, der henvender sig til børn og unge mellem 8 og 15 år, og på en ny indendørs lerdueskydebane. Knap 100 unge tegnede medlemskab af den nye klub.

-Vi er klar til allerede nu at gå i gang med planlægningen af udstillingen i 2014, fastslår en glad Arne Greve, der har været en del af jægernes udstillingsteam på de seneste ti fagmesser i Odense.
 Udover jægerne, der havde både hunde og jagthorn med på udstillingen, deltog en lang række rejsearrangører med fristede med jagtoplevelser på både nære og fjerne rejsemål. Centralt placeret på udstillingen var Nordisk Safari Klubs imponerende trofæsamling. Klubben, der er en af Europas største safariklubber, er netop fyldt 40 år.

Det var den seriøse information og rådgivning, der var omdrejningspunktet for arrangementet, men der var også mulighed for at gøre en god handel. Alt imens medlemmerne af Dansk Knivforening demonstrerede, hvordan de smeder og fremstiller helt unikke knive, og fluefiskerne konkurrerede om det danske mesterskab i fluebinding. Dansk Vandrelaug orienterede om vandreruter, Fiskerikontrollen og Naturstyrelsen besvarede spørgsmål, og buejægerne og våbenhandlerne fortalte bl.a. om det seneste udstyr.

Udstillingen i 2014 finder sted i dagene fra den 25. til 27. april.
 
Sønderjyske arkitekter vinder Copenhagen Arena PDF   Email
Onsdag, 18. april 2012 07:31

Succesen betyder, at Arkitektfirmaet A78 medkontorer i Rødekro og Sønderborg nu er klar til at indgå i flere internationale konsortier med henblik på grænseoverskridende arbejde.

Foto_Thorkild_Hansen- Vi er jublende lykkelige. Det er en af de største dage i firmaets historie, og vi er meget stolte. Det siger arkitektfirmaet A78’s direktør, arkitekt Thorkild Hansen. I dag blev det afsløret, at det internationale arkitektkonsortium som A78 er en del af, er en af tre vindere af arkitektkonkurrencen om at tegne Københavns nye superarena i Ørestaden.

Hvilket af de tre vinderprojekter som realiseres, besluttes ved forhandlinger i de kommende uger. Bygherrer er Københavns Kommune og Realdania.
Det vindende projekt er udarbejdet af et konsortium, der, udover A78, består af det internationale arkitektfirma Foster + Partners og det rådgivende ingeniørfirma Arup.

-Jeg tager det, at vi er med på det vindende team, som et bevis for at vores internationale strategi fungerer, og nu har vi fået blod på tanden.  Vi er klar til at indgå i internationale konsortier, deltage i konkurrencer og eksempelvis byde på store tyske arkitektkonkurrencer, siger Thorkild Hansen.

At være en del af et internationalt konsortium og få lov til at være blandt de få, der får lov til at byde på det københavnske prestigeprojekt har allerede givet A78 et imagemæssigt løft.
-Ikke blot får vi flere uopfordrede ansøgninger fra yderst velkvalificerede personer. Vi bliver også inviteret med til flere projekter, siger Thorkild Hansen fra A78, der i dag beskæftiger 20 medarbejdere.

 

 

 
Nu kan alle gå på jagt PDF   Email
Onsdag, 18. april 2012 07:25

Danmarks Jægerforbund har investeret kvart million i elektronisk lerdueskydebane, der har Danmarkspremiere på weekendens store udstilling ”Jagt & Outdoor 2012”  i Odense Congress Center.

jger_dreamstime_l_9771338For første gang nogensinde får de besøgende på en dansk jagt & outdoor udstilling mulighed for at prøve deres færdigheder med et skydevåben i hænderne. Det sker når den store fagmesse og landsudstilling ”Jagt & Outdoor 2012” åbner i Odense Congress Center i den kommende weekend 13. til 15. april. Det er Danmarks Jægerforbund, der har investeret en kvart million i den elektroniske lerduebane, der opstilles i messecentrets Hal C.

Baggrunden for initiativet er et ønske om stimulere interessen for at gå på jagt, og samtidig fokusere på værdien af at holde sine skydefærdigheder med haglgevær ved lige. Investeringen kan også ses som et ønske om at fortsætte det arbejde, som de seneste 15 år har været med til drastisk at reducere antallet af anskudt vildt. Da Danmarks Jægerforbund indledte kampagnen, lå anskydningsprocenten på over 20 og i dag er den nede på omkring 8 procent. Det hænger bl.a. sammen med, at der er flere skydebaner og at jægerne er blevet bedre til at anvende dem.

-På den bane vi har investeret i får du mulighed for at træne den basale skydestilling, og øve svinget af geværet til skulder. Det er grundlæggende for succes i en hver form for jagt, siger Kristian Spodsberg, der er næstformand i Danmarks Jægerforbunds Kreds 5 Fyn. Vi har en klar forventning om at både jægere og jagtinteresserede vil bruge banen flittigt i weekenden. Efter udstillingen vil banen blive benyttet i foreningsregi og ved større arrangementer som eksempelvis dyrskuer.

Den elektroniske bane består af en kasteanordning, der sender en plasticdue af sted. De tilhørende jagtgeværer er forsynet med en laserstråle. Når strålen rammer plasticduen registreres træfferen. I Odense får de besøgende mulighed for hver at afgive 15 skud efter duen, der i sin flugt gennem luften, svarer til en rigtig lerdue. Der er plads til fem skytter per runde. Overskuddet fra aktiviteten går til Jægernes Naturfond.
Jagt og Outdoor 2012 er en fagmesse og landsudstilling, som i sit koncept og opbygning kan måle sig med internationale messer. Bag udstillingen står udover Danmarks Jægerforbund, Odense Congress Center, Nordisk Safari Klub, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Knivforening, DM i Fluebinding, Danmarks Våbenhandlerforening og foreningen af Danske Buejægere.

 
Bedemand Lars Jensen åbner blomsterbutik PDF   Email
Mandag, 26. marts 2012 09:35

 

foto_blomsterbutik”Sønderborg Blomster” er navnet på en ny blomsterforretning, der åbner på Alsgade torsdag den 29. marts. Bag forretninger står bedemand Lars Jensen, som har ansat to erfarne blomsterbindere til at stå for den daglige drift.

-For mig handler det om at sikre, at kunderne får de bedste varer til den rigtige pris, leveret på en serviceminded måde. Jeg blev for alvor klar over, at der er forskel kvaliteten af buketter, da Merete for et år siden overtog Hertug Blomster i Augustenborg. Derfor er den butik mit forretningsmæssige forbillede, siger Lars Jensen.

-Dagligt færdes jeg på kirkegårde rundt om i hele Syd- og Sønderjylland, og for nu at være ærlig, så er det ikke altid kvaliteten af de blomster, jeg ser, lever op til det kundernes forventede, da de bestilte en bårebuket. Det er ærgerligt, og det vil jeg gerne ændre.

Det bliver Tessa og Sally, der bliver den nye forretnings ansigt udadtil. De har erfaringer fra arbejde i blomsterforretninger på Sjælland og i Rødekro. I øjeblikket er Sønderborg Blomster i forhandling om medlemskab af en landsdækkende kæde, for at kunne levere blomster til alle egne af landet fra første dag.

Læs mere…
 
NAVNESTOF PDF   Email
Mandag, 26. marts 2012 09:31

Foto_Sren_MadsenArkitektfirmaet A78 med afdelinger i Rødekro og Sønderborg udvider sin organisation med ansættelse af bygningskonstruktør Søren Madsen, 28 år. Arbejdsopgaverne spænder fra styring af projekter, byggeledelse og tilsynsopgaver.

Søren Madsen er født og opvokset i Gram. Efter en uddannelse til tømrer gik Søren i gang med en uddannelse som bygningskonstruktør i Horsens. Ønsket om at fokusere mere på ledelse førte til, at han ved årsskiftet tog en kandidatgrad ved Aalborg Universitet, og nu kan smykke sig med titlen cand.scient. techn. i byggeledelse.

Privat danner Søren par med Ditte Friis, der netop har overtaget Mette Klinkers kliniske tandtekniks klinik i Aabenraa. I fritiden er Søren en flittig løber og golfspiller.